Høreværn
Lovkrav
Høreskader
Lyd og støj
støjbelastning
Nyhedsarkiv
Noise city
Lydeksempler
 
Stop støj - en portal om støj i arbejdsmiljøet

Denne side er oprettet Arbejdstilsynet og arbejdsmarkedets parter  i anledning af Den Europæiske Arbejdsmiljøuge, hvor temaet i år er støj. Her kan du få gode råd om, hvordan du kan forebygge og løse  et støjproblem. Foruden generelle informationer om støj, er der branchematerialer for syv brancher, som du finder i den øverste navigationsmenu på denne side. 

På siden kan du desuden løbende holde dig orienteret om aktiviteter i arbejdsmiljøugen og om den eruopæiske konkurrence, hvor en række danske virksomheder har deltaget.Bl.a. vil vi offentliggøre ansøgningerne, herunder ansøgningen fra vindervirksomheden, som eksempler på god praksis på støjområdet


Anne Marie Hagelskjær fra BAR Jord til Bord ved overrækkelsen af den fornemme arbejdsmiljøpris i Bilbao.

Europæisk arbejdsmiljøpris til dansk landbrug
 

PRESSEMEDDELELSE: I går vandt et dansk landbrugsprojekt arbejdsmiljø-prisen European Good Practice Award 2005 i den spanske by Bilbao. Projektet skal være med til at gøre noget ved den høreskadende støj i landbruget. (13. december 2005).



Facts om støj på danske arbejdspladser

Selv om forebyggelse af støj har været et prioriteret område siden 1996, er der stadig massive problemer med høreskadende støj i en række brancher. Det viser de seneste tal fra Arbejdstilsynet (19. oktober 2005).



Hør en høreskade 

På hjemmesiden "Støj i landbruget" (BAR Jord til Bord) er der lydeksempler fra en række støjende arbejdsprocesser og maskiner - fx en traktor, fodring af svin og højtryksspuling. Du kan også høre, hvordan en høreskade påvirker lytningen af musik. Endelig er der mulighed for at beregne din støjpåvirkning ved mælke- og svineproduktion samt kornavl mv.



Gå på opdagelse i ”Noise City”

PRESSEMEDDELELSE: En støjportal, en mobil by - ”Noise city” - og en række konferencer er blandt de aktiviteter, der finder sted i Arbejdsmiljøugen fra den 24.-28. oktober. Gå på opdagelse i ”Noise City”, der inde­holder en højtalerpark, en markedsplads med telte, en livescene og en billed- og lydkatedral. ”Noise City” er på Kgs. Nytorv i København den 24.-25. oktober, i Flakhaven i Odense den 26.-27. oktober og på Torvet i Herning den 28. oktober 2005 (17. oktober 2005). 



STOP STØJ – ombord på luftfartøjer

SLV har med støtte fra Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur udsendt fem flyers, hvor luftfartsbranchen har fået ordet. Alle fortæller de om, hvad støj betyder for dem i deres hverdag, og hvordan der ude i selskaberne arbejdes med at reducere påvirkningerne fra støj.

Flyvecheferne fortæller 
Kabinebesætningen fortæller
En høreskadet fortæller
En flymediciner fortæller
Piloterne fortæller

________________________________________________________________

40 pct. i fødevareindustrien er udsat for støj over grænseværdien


Medarbejderne i fødevareindustrien er et alvorligt støjplaget folk. Det er nu dokumenteret i en undersøgelse fra Arbejdsmedicinsk Klinik i Århus. Undersøgelsen viser, at 40 pct. af de ansatte i fødevareindustrien er udsat for støj over grænseværdien på 85 decibel.



Støj på social- og sundhedsområdet

I anledning af Den Europæiske Arbjedsmiljøuge har branchearbejdsmiljørådene for social- og sundhed, finans og offentlig kontor og administration samt undervisning og forskning etableret en særligt støjside. På denne side kan du finde links til relevante regler, vejledninger og informative hjemmesider til det videre arbejde med støj.



God akustik på kontorer

Støj kan være et problem i kontorer. Den akustiske indretning af lokalet har stor betydning. Ved at anvende mange lydabsorberende flader kan støjen i lokalet reduceres. Se og hør eksempler her. Se også Akustiknets hjemmeside om støj på kontorer.

__________________________________

Konference i Hadsten

Arbejdstilsynets tilsynscenter 4 inviterer til en konference om støj på arbejds-pladsen torsdag den 27. oktober 2005 kl. 13-16.30 i Hadsten. På konferencen vil eksperter og en virksomhed komme med oplæg om deres erfaring med løsningsmodeller, sundhedsmæssige aspekter og konsekvenserne af en høreskade. Læs programmet  





___________________________________

Stop støj på arbejdspladserne

Arbejdstilsynets tilsynscenter 3 i Kolding arrangerer tirsdag den 25. oktober 2005 en konference om "Støj på arbejdspladserne". Blandt emnerne er praktisk støjdæmpning af maskiner og akustisk regulering i produktionshaller samt politik ved køb af nye maskiner hos Danfoss. Desuden er der indlæg om, hvordan støj i børnehaver kan minimeres. Musikeren Lotte Rømer, der lider af tinnitus, runder af med et foredrag med den sigende titel "hva". Læs programmet





_________________________________

Støj i storkøkken og skole

Arbejdstilsynets tilsynscenter 1 arrangerer onsdag den 26. oktober en konference om støj på arbejdspladserne. Emnerne er forbedring af støjforhold i storkøkken og akustiske forhold på Hellerup skole. Lotte Rømer runder af med et foredrag med udgangspunkt i personlige erfaringer. Læs programmet





____________________________________

Stop støjen i daginstitutionerne

Arbejdstilsynets tilsyncenter 2 i Ringsted afholder onsdag den 26. oktober 2005 en konference om støj i daginstitutioner. Konferencen sætter fokus på problemet, så deltagerne får både baggrundsviden om støj og støjskader, konkrete løsningsforslag og viden om gode eksempler fra Roskilde kommune. Læs programmet





______________________________________________________________

Nu skal du høre

Godt hver 6. dansker over 18 år har høreproblemer. Høreskader og tinnitus er et udbredt problem blandt ansatte i metalindustrien. Bar Industri har lavet 2 kortfilm om emnet af 15 minutters varighed. Filmene sætter fokus på høreskader, og viser hvordan det er at arbejde på en støjende arbejdsplads i metalindustrien. Filmene "Nu skal du høre... i lufthavnen" og "Nu skal du høre... på værftet" udkommer på både DVD og VHS og kan fås via organisationerne CO-industri, Dansk Industri og Lederne eller Arbejdsmiljøbutikken, www.arbejdsmiljobutikken.dk., tlf. 3916 5230, bestillingsnr.: DVD: 10 21 57, VHS: 10 21 58. Læs mere 



Lyd i skolelokalet

Lydkvaliteten i et skolelokale afhænger bl.a. af, hvilke lydabsorberende materialer man vælger. På Carl Bro´s hjemmeside er der tre eksempler på, hvad akustikken betyder i et klasselokale med stole og borde. Eksemplerne er: klasseværelse med betonloft, klasseværelse med perforeret akustikloft, klasseværelse med porøst akustikloft og vægabsorbent. Lyt til eksemplerne

________________________________________________________________

Danske vindere udpeget


To danske projekter er indstillet til en europæisk arbejdsmiljøpris for god praksis over for støj på arbejdet. De danske projekter skal deltage i dysten med de andre EU-lande i konkurrencen, der er udskrevet Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur i anledning af den europæiske arbejdsmiljøuge. Bag indstillingen af de to vinderprojekter står Arbejdstilsynet, arbejdsmarkedets parter og en række styrelser.

- Vi har fået mange gode projekter, og det har været svært at udvælge dem, der skal præsentere Danmark i den europæiske konkurrence, siger projektleder Jan Gybel Jensen, (At), fra styregruppen.

De to projekter er nu oversat til engelsk og sendt til Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur i Bilbao. I løbet af efteråret vil en international jury udpege de endelige vindere. Prisoverrækkelsen finder sted i Bilbao den 12. december 2005. Du kan læse mere om vinderprojekterne på den side (se højre spalte), hvor vi også offentliggør de øvrige gode eksempler på støjforebyggelse (5.august 2005).



Stop støj i landbruget og på børneinstitutioner

Uddannelse af støjvogtere på børneinstitutioner og en hjemmeside hvor landmændene kan måle deres daglige støjbelastning. Det er de to danske projekter, der indstilles til deltagelse i en europæisk arbejdsmiljøkonkurrence i Bilbao (16. juni 2005). Læs pressemeddelelsen



Beregn dit eget støjniveau og prøv lydtryksmåleren

Prøv lydtryksmåleren og hør de forskellige lyde og lydstyrker, som dagligdags genstande giver. Lyt til en samtale eller en Vivaldi-koncert først med normal hørelse og dernæst med høreskade. Lyt til en onlinedemonstration af, hvordan det er at blive døv gradvis gennem et arbejdsbetinget høretab. Støjberegner, beregn dit eget støjniveau. Lyt til eksemplerne



Indvielse af Noise City på Kgs. Nytorv

For sjette år i træk afholdes Den Europæiske Arbejdsmiljøuge, der i år sætter fokus på støj på arbejdspladser under det fælles motto STOP THAT Noise (i Danmark STOP STØJ). STOP STØJ starter officielt den 24. oktober kl. 14.00 med indvielsen af Noise City på Kgs. Nytorv i København. Direktør Jens Jensen, Arbejdstilsynet, LO-sekretær Tina Møller Kristensen og underdirektør Thomas Philbert Nielsen, DA, indvier byen, hvorefter der er guidet byvandring for publikum og presse. Fra byens torv vil musikerne Henrik Strube, Tamra Rosanes og Christian Sievert underholde (20. oktober 2005).



 
Informationsmaterialer om arbejdsmiljøugen

"Stop støj" - Pjece 

Konsekvenser af støj på arbejdspladsen - Faktablad nr. 57

Støjreduktion og -bekæmpelse - Faktablad nr. 58 

En introduktion til støj på arbejdspladsen - Faktablad nr. 56 (engelsk) 

Stop støj - Konkurrencens projekter

Projekter, der er indstillet af styregruppen til videre deltagelse i den europæisk konkurrence:

1 - Forebygelse af støj i Landbruget - Bar Jord til Bord, Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg.

2 - Støjvogterkurser - JobLivDanmark as.

Andre eksempler på støjforebyggelse

Eksempler på god praksis vedrørende forebyggelse af støj i fiskerierhvervet - Fiskeriets arbejdsmiljøråd

Støjreduktion på Grundfoss 

Forebyggelse af eksponering for støj - Sterling

Støjdæmpning i flykøkkener - LSG Sky Chefs

Bedre lys giver mindre støj - Erfaringer fra børneinstitution