Høreværn
Lovkrav
Høreskader
Lyd og støj
støjbelastning
Nyhedsarkiv
Noise city
Lydeksempler
 
Nedsat hørelse

Høreskader kommer snigende. Det kan være vanskeligt at opdage, at høreevnen er ved at blive nedsat, for man kan kompensere f. eks ved at skrue op for radioen.
  • Det opleves som om andre mumler.
  •  Det bliver vanskeligt at høre samtale, når der er baggrundsstøj, f.eks. ved selskaber.
  •  Man må ofte bede om at få noget gentaget.
     
  • Det er nødvendigt at skrue ekstra op for tv eller radio.
Hørelsen kan skades efter enkelte udsættelser for meget kraftig støj, men ofte er det lang tids daglig udsættelse, der giver skaden - hørelsen slides.

Høreskader udvikler sig hurtigst i de første år man er udsat for støjen, typisk medens man er ung. Hørelsen forringes derudover med alderen.
Høreskader kan ikke helbredes, og et høreapparat kan langt fra kompensere for den fine hørelse, som et uskadet øre giver.

Risiko for høreskader:
  • Ved støjbelastning på 90 dB(A) i 10 år får 11% en alvorlig høreskade.
  • Ved støjbelastning på 85 dB(A) i 10 år får 4% en alvorlig høreskade.
  • Ved 80 dB(A) anses risikoen for høreskader for meget lille.